Flot og velholdt sommerhus med spabad i skønne Lønstrup
Hus-ID: LN304Flot og velholdt sommerhus med spabad i Lønstrup
Ferie i Lønstrup er lig med badeture i Vesterhavet og fred og ro i skønne omgivelser.
Velkommen indenfor
Dette flot indrettede sommerhus er det ideelle valg til familien eller til to eller tre par, som gerne vil opleve en af Nordjyllands skønneste områder sammen. Med tre værelser er her god plads til seks overnattende personer, som kan hygge sig sammen i det store opholdsrum, hvor køkkenet er placeret i den ene ende. I stuen er et helt fantastisk lysindfald fra den store vinduesgavl; her kan man sidde i varmen fra brændeovnen og nyde udsigten til haven, og på de varme dage kan man åbne op til terrassen. Sommerhuset er godt udsyret med hårde hvidevarer og andre hjælpemidler, og på det flotte badeværelse kan man slappe af efter en lang dag på farten med et varmt bad i det nedsænkede spabad. Dette sommerhus har kort sagt alt, hvad man behøver for at holde en afslappende og hyggelig ferie.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en flot havegrund med en dejlig græsplæne, hvor der er masser af plads til at lege, spille og løbe rundt. Der er terrasser rundt om en stor del af huset og en dejlig overdækket del med udgang fra stuen, hvor man kan nyde de lange, lune sommeraftener. Grill, gode havemøbler og liggestole er til rådighed for gæsterne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Lønstrup er en af de mest populære feriebyer i Nordjylland, og sommerhuset ligger i gåafstand til stranden ved Vesterhavet og den charmerende by med gode restauranter og spændende butikker. Lønstrup har også en central beliggenhed ift. sjove oplevelser i ferielandet; bl.a. ligger den kæmpestore sandklit Rubjerg Knude lige syd for byen, i Hirtshals kan man besøge det store Oceanariet og opleve livet i Nordsøen eller hvad med en shoppetur til Hjørring eller Aalborg?
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv